I henhold til den nye lov om beskyttelse af personlige oplysninger gør vi dig opmærksom på at denne side benytter sig af cookies for at optimere din brugeroplevelse. Du skal trykke OK for at acceptere brug af cookies. OK

Log ind

Glemt password

Valuta

ØVRIG FINANS

vejr

Annonce

Interview med erhvervsminister Brian Mikkelsen

10-01-2018

Hvor ser ministeren, at de danske ejerledere har særlige styrkepositioner, og hvor ser ministeren svagheder ved det personlige ejerskab?

Artiklen er en del af Magasin For Danske Ejerledere nr 3. Du kan hente hele magasinet her.

 

I Danmark har vi mange virksomheder, hvor lederen også er ejeren. Det er med til at give engagement og dedikation. Det betyder også, at vi har en stor gruppe af erhvervsfolk, som kender betydningen af gode erhvervsvilkår, og som kan være med til at præge debatten herhjemme. Det ser jeg som en stor styrke for dansk erhvervsliv, og det er kun godt, hvis ere kan være med til at rejse debatten om vigtigheden af gode erhvervsvilkår. Hvis jeg skal pege på en udfordring for ejerlederne, kan det måske være, at de skal sikre sig, at de får den rette sparring og har de kompetencer, der skal til, for at udvikle deres virksomhed på lang sigt. Vi oplever fx en massiv digital omstilling, hvor nye teknologier giver nye muligheder og forandrer forretningsmodellerne i vores virksomheder. Det kræver en særlig indsats for ejerledere at holde sig på forkant med den udvikling, men det er væsentligt, fordi det får afgørende betyd- ning for måden, der drives virksomhed på fremover.

Hvad er regeringens erhvervspolitiske sigtelinjer i den nærmeste kommende årrække?
Først og fremmest er jeg jo enormt glad for, at vi netop har indgået en aftale om en erhvervs- og iværksætteraftale, som ruster erhvervslivet til fremtiden. Regeringen har sammen med Radikale Venstre og Dansk Folkeparti afsat 14,7 mia. kr. frem til 2025 til 35 initiativer, som skal gøre det nemmere at drive virksomhed og ruster virksomhederne til fremtidens udfordringer. Vi gør det bl.a. nemmere at skaffe kapital til vækst, at tiltrække talenter og så laver vi en strategi for Danmarks digitale vækst, hvor vi bl.a. vil lave en målrettet indsats for SMVerne. Derudover afskaffer eller nedsætter vi 65 afgifter, bl.a. på en række grænsehandelsfølsomme varer, så vi gør hverdagen lettere for virksomheder- ne og får yttet noget handel til Danmark til gavn for arbejdspladser og velstand her i landet.
Pakken afspejler også, at regeringen generelt ønsker at gøre det lettere og billigere at drive virksomheder i Danmark.

I netop den ånd blev der indgået en politisk aftale om at afskaffe fx PSO-afgiften. Ved at afskaffe PSO-afgiften lempes

erhvervslivets omkostninger med knap 3 mia. kr. i 2025, og det styrker konkurrenceevnen i dansk erhvervsliv.

Regeringen arbejder også for, at vi fremover skal fjerne unødvendige regler og byrder. Regeringen vil give virksomhederne tryghed for, at de ikke bliver pålagt nye økonomiske byrder, som belaster konkurrenceevnen. Derfor er der indført et byrdestop. Byrdestoppet betyder, at der ikke indføres ny lovgivning med erhvervsøkonomiske byrder, medmindre tvingende grunde såsom EU-regulering gør det nødvendigt.
Regeringen vil udover byrdestoppet lette erhvervslivets byrder fra regulering med 4 mia. kr. fra 2015 til 2020 og i alt 6 mia. kr. frem mod 2025. Det er vi kommet godt i gang med. Siden starten af 2015 har vi lettet erhvervslivets byrder med ca. 1 mia. kr. Det er penge, som virksomhederne i stedet kan bruge på at skabe vækst og arbejdspladser. Vi har store ambitioner om at øge det tempo, så målsætningen om de 4 mia. kr. er realiseret inden 2020 og også de 6 mia. kr. i 2025.

Er der noget, som i særdeleshed burde glæde ejerlederne? Danmark har stor gavn af vores familieejede virksomheder. Regeringen vil derfor lette skatten, når virksomheder skal igennem et generationsskifte. Der er allerede en aftale om at sænke bo- og gaveafgiften ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed fra 15 til 5 pct. frem mod 2020. Med henblik på at opretholde balancen mellem overdragelse af virksomhed til næste generation i familien eller en erhvervsdrivende fond, vil satsen for overdragelsesafgiften til en erhvervsdrivende fond blive reduceret.

Jeg mener også, det er værd at glæde sig over, at regeringen viderefører Virksomhedsforum for enklere regler og forlænger mandatet til 2019. Og sågar udvider det til også at omfatte forenklingsforslag, der kan medføre mindre provenutab for staten. Siden 2012 har virksomhedsforum og medlemmerne fra virksomheder og erhvervsliv hjulpet med at rydde op i regler, der er unødigt byrdefulde for virksomhederne – det er godt, at vi fortsætter denne ordning. Jeg kan også kun opfordre virksomheder – og også ejerlederne – til at skrive til Virksomhedsforum for enklere regler og gøre opmærksom på regler, som er komplicerede og unødigt byrdefulde. Så har vi i regeringen forpligtet os til at følge opfordringen eller forklare, hvorfor vi ikke måtte gøre det.

Som en sidste ting vil jeg gerne nævne, at regeringen også ønsker at skabe et nyt og mere enkelt erhvervsfremmesystem i det kommende år. Det skal tage udgangspunkt i virksomhedernes virkelighed og effektivt understøtte vækstskabelse. I dag er det alt for kompliceret at nde rundt i systemet, så det skal vi lave om på.
Mange erhvervsdrivende er meget utilfredse med dækningsafgiften. Kunne man ikke helt forbyde denne form for skat?

Jeg ved, at 35 kommuner lige nu opkræver en dækningsafgift. En afskaffelse af afgiften vil gøre det billigere at drive virksomhed, og det mener jeg principielt er rigtig godt. Jeg ser derfor meget gerne, at kommunerne, for at være så erhvervsvenlige som muligt, dropper dækningsafgiften. Regeringen har indgået et bredt politisk forlig om en ny boligaftale, hvor vi også har taget fat på erhvervsdækningsafgiftssatsen, som vi har sikret ikke kan stige i de kommende år. Det betyder konkret, at der kommer et loft over satserne, og at kommunalbestyrelserne således kun kan sætte satsen ned, og ikke op i 2020-2025.
Og hvis erhvervsdækningsafgiftssatsen er nul i 2019, bliver satsen også nul i 2020. Det er en god begyndelse.

At dømme efter lovkataloget får ministeren en lang og hård sæson. Hvilke lovforslag ligger i særlig grad ministeren på sinde at få gennem Folketinget?
Det er altid et travlt job, at være erhvervsminister og arbejde på at skabe de bedste regler og rammer for at drive virksomhed i Danmark... I forhold til lovprogrammet vil jeg ikke fremhæve nogle særlige forslag, men bare konstatere, at der – heldigvis – sker rigtig meget, for at udvikle erhvervsvilkårene i Danmark.
Der tales meget om opgavetyveri. Kommuner tager opgaver, som bedre og billigere kunne udføres af private. Senest fortæller Københavns Kommune f. eks., at de selv kan plante 4.000 træer for en stykpris af ca. 75.000 kr. Den velhavende kommune vil dermed bruge 300 mio. kr. af de københavnske skatteborgeres penge på, at løse denne opgave, som kunne løses billigere af private. Hvordan stopper man en sådan tra k fra regeringens side?

Det er vigtigt at huske på, at det er de private virksomheder, der skaber vækst i Danmark. Og det er dem, der i sidste ende finansierer den offentlige sektor. Derfor kan man som privat virksomhed ikke være tjent med, at det offentlige bevæger sig ind på private markeder og konkurrerer på unfair vilkår. Derfor har regeringen også lanceret udspillet fair og lige konkurrence, hvor vi ønsker at stramme lovgivningen og oprette en ny klagemyndighed, så den offentlige sektor holder sig til at løse kerneopgaverne i stedet for at gå private virksomheder i bedene – meget apropos jeres eksempel...

Interview af Niels Jørgen Langkilde.

Nyhed fra


Team EC
[javascript protected email address]
Toldbodgade 39
1253 København K
Tlf.:
CVR-nr: 31866227
Branche: Administrationsservice, kontorservice og anden forretningsservice

Nyheder