I henhold til den nye lov om beskyttelse af personlige oplysninger gør vi dig opmærksom på at denne side benytter sig af cookies for at optimere din brugeroplevelse. Du skal trykke OK for at acceptere brug af cookies. OK

Log ind

Glemt password

Valuta

ØVRIG FINANS

vejr

Annonce

Udgift til 27 mia. kr. til ejerledere

24-01-2018

Artiklen er en del af magasinet for ejerledere. Hent hele magasinet her.

Det er beregninger fra landbrugets rådgivningscenter, SEGES, der har sat ekstra fokus på landbrugets miljøudfordringer. Udgangspunktet for beregningerne er et ønske om at reducere udledningen af kvælstof fra 6.200 tons i 2021 til 2027. Man har benyttet er række relativt billige elementer til kvælstofreduktion og flere er stadig i spil, for hvis man skulle klare hele reduktionen ved braklægning, så ville man skulle omlægge omkring 23 pct. at landbrugsjorden efter professor Jørgen E. Olsens, Aarhus Universitet, vurdering.

Hvis så meget landbrugsjord bliver braklagt, så vil det gå hårdt ud over dansk landbrug. Klaus Kaiser, der er erhvervsøkonomisk chef hos SEGES, vurderer prisfaldet som værende fra i gennemsnit 160.000 kr. pr hektar til blot 40.000 kr. pr. hektar. I alt vurderes det, at det vil for- ringe værdien af danske landbrugsbedrifter med omkring 27 mia. kr. De 20 mia. kr. er fra heltidsbedrifter. Disse landmænd vil i gennemsnit miste halvdelen af deres egen- kapital. Det er ganske alvorlige udfordringer.

Politiske reaktioner
Magasinet for Danske Ejerledere har bedt om en kommentar til oplysningerne hos Venstres miljø- og fødevareordfører Erling Bonnesen:
”Disse oplysninger er ren fiktiv teori og kan ikke bruges til noget som helst i den virkelige verden.

Jeg kan sige klart, at vi aldrig vil udtage arealer i det omfang. Der skal kunne drives landbrug i Danmark.”

Fødevareminister Esben Lunde Larsen, ligeledes fra Venstre, kommentar ligger på linje hermed. Han mener, at så store braklægninger, som SEGES beskriver, aldrig vil ske med ham som minister.

Der er ingen tvivl om at de oprindelige beregninger fra Københavns Universitet vil blive kikket efter i sømmene ligesom metoderne bag disse beregninger. Ligeledes afventes de nye tal for udledningerne med stor spænding, da det har regnet ganske meget, og da man derfor kan formode en stigning.

Tonen er helt anderledes hos SF. Partiets miljø- og fødevareordfører, folketingsmedlem Trine Torp siger: ”Jeg er ikke overrasket over at landbruget netop nu, hvor der skal forhandles om den målrettede regulering af landbrugets forurening, kommer med vilde skrækscenarier over konsekvenserne for landbruget af at gennemføre Danmarks internationale forpligtelser om at opnå god vandkvalitet. Vi advarede imod at skrue gødningsforbruget op før den målrettede regulering var på plads. Regeringen har ikke gjort det nemmere for landbruget.”

Hos Alternativets fødevareordfører Christian Poll lyder det således:

”Jeg undrer mig meget over udmeldingen fra SEGES. Normalt vil man benytte en palette af virkemidler for at nå et reduktionsmål. Det er meget énsidigt at forestille sig, at al reduktion skal ske med kun ét virkemiddel.”

Afvisning fra Dansk Folkeparti
Lise Bech, der er fødevareordfører for Dansk Folkeparti, fortæller at Dansk Folkeparti har en noget andet holdning til analysen fra SEGES:
”Det siger sig selv, at det er urealistisk at braklægge landsbrugsarealer på størrelse med Fyn.
Ingen landmænd skal stilles overfor reduktionskrav, som ikke er fuldt ud fagligt velbegrundet. Og det er ikke muligt i dag, derfor bør vi prøve at få udsat en del af reduktionskravet til efter 2027, så har vi større viden om det reelle indsatsbehov.”

Nyhed fra


Team EC
[javascript protected email address]
Toldbodgade 39
1253 København K
Tlf.:
CVR-nr: 31866227
Branche: Administrationsservice, kontorservice og anden forretningsservice

Nyheder