I henhold til den nye lov om beskyttelse af personlige oplysninger gør vi dig opmærksom på at denne side benytter sig af cookies for at optimere din brugeroplevelse. Du skal trykke OK for at acceptere brug af cookies. OK

Log ind

Glemt password

Valuta

ØVRIG FINANS

vejr

Annonce

Kan man gøre fattigdom til forretning?

04-02-2018

Udviklingsminister Ulla Tørnæs var i maj 2017 på besøg hos Real Relief for at sætte fokus på kvinder, uddannelse og at hjælpe flygtninge i nærområderne. ”Dejligt at besøge en innovativ og ansvarlig virksomhed som Real Relief i Kolding sammen med Venstres borgmester i Kolding, Jørn Pedersen. Vi vil gerne have, at flygtninge bliver i nærområderne og ikke bevæger sig mod Europa. Et skridt på vejen for at opnå det er, at flygtningene skal have muligheder for et liv i nærområderne. Gode shelters, adgang til rent vand, sundhed og hverdagsfornødenheder som fx hygiejnebind hjælper os på vej” udtalte Ulla Tørnæs i sin Facebook opdatering efter mødet.

Artiklen er en del af Magasin For aejerledere. Hent hele magasinet her.

Interview med makkerparret Trine Sig og Torben Holm Larsen fra nødhjælpsfirmaet Real Relief i Kolding, der hver dag gør deres til, at vi opfylder FN’s 17 verdensmål
I Kolding ligger virksomheden Real Relief. De har specialiseret sig i at hjælpe folk i nød – mest i den tredje verden eller u-landene, som de også benævnes. Det har de gjort på mangfoldige måder i det nuværende firma og de firmaer, de har arbejdet for tidligere. En lang årrække handlede det om myggenet til at bekæmpe malaria, hvor de udviklede nye nettyper for at bekæmpe malaria, som desværre stadig koster mange tusinde livet hvert eneste år. De sælger dem stadig, men priserne er faldet drama- tisk. De samme net kan nu fås til en tredjedel af prisen. Rigtig godt for de fattige, men ikke helt så godt for virksomheden:
- Vi giver da ikke op af den grund, siger Torben Holm Larsen. Vi har valgt at udvikle os hele tiden. Der kommer nye innovative produkter, og det er vi med på. At andre så med tiden kan lave det billigere, enklere og mere rationelt er et grundvilkår i al forretning. Andre vælger at gå vejen med stadig rationaliseringer og prisnedsættelser. Den vej er vi ikke gået. Vi går i stedet i gang med noget nyt, for når ét produkt går mod enden af sin livscyklus, bliver der luft til at prøve andet.
Trine Sig falder ind, for et af de nye produkter har i den grad optaget hende. Men først får spørgeren selv et spørgsmål: Hvordan sikrer man bedst unge pigers skolegang?
Er det nye skolebøger, computere eller flere skoler? Nej, det var det så ikke.
- Det er hygiejnebind til pigerne! Kommer det triumferende fra Trine Sig. Og igen et spørgsmål: Hvorfor? Ja, nu skal spørge-Jørgen nok afholde sig at besvare.
- Det skyldes at pigerne holder sig hjemme op til fem dage hver måned, når de har menstruation. Kulturelt opfattes menstruerende piger mange steder som ”urene” og de udsættes for chikane, og det der er værre. Vi har lanceret SafepadTM, der er et genanvendeligt hygiejne- bind og som i skrivende stund er det eneste på verdens- markedet med en permanent anti-mikrobiel behandling. Med det bind, kan vi hjælpe med til at sikre skolegangen og hæve uddannelsesniveauet betydeligt blandt kvinder-
ne, og det er nødvendigt, hvis mange nationer skal ud af fattigdom. Det er ikke tilfældigt, at Kenya er begyndt at uddele gratis bind til skolepiger. SafepadTM er i den grad hygiejniske og modvirker infektioner, som ellers er en kendt sideeffekt, når piger ikke har adgang til eller råd til engangsbind.
Uddannelse – uddannelse – uddannelse
I snakken er der ingen tvivl om at makkerparret brænder for og kender til betydning af uddannelse. Man kan ikke i mange år have arbejde med malaria bekæmpelse uden at have fået en dyb indsigt i betydningen af viden og uddannelse. Skal man undgå malaria, så er et myggenet én ting, men uden uddannelse i brugen af det, hjælper selv det bedste hjælpemiddel ikke. For virksomheden er FN’s verdensmål om uddannelse derfor helt naturligt.
Går det over stol og sten uden bump?
- Nej, så let er denne verden ikke, siger Torben Holm Larsen. Vi møder en dyb konservatisme hos indkøberne i de store organisationer. Alt skal være gennemtestet og i orden, og det er helt nyt, men meget ofte er procedurerne så tunge, så langsommelige og så dyre, at forbedringer når alt, alt for sent ud til slutbrugerne. Et eksempel er vort Lifeshelter – der er et langtidsholdbart alternativ til telte i flygtningesituationer. Det kan let samles, det kan bruges i sol og kulde, i regn og sne, men det bliver ikke indkøbt, for det er bedre og dermed også dyrere, hvis man udelukkende ser på prisen. Men kan skal sammen- holde prisen med levetiden, og den er langt længere. Alle håber på, at en flygtningestrøm kun tager en måned el- ler to, og så er et telt nok, men sådan går det desværre næsten aldrig. Derfor bør der være fokus på den mulig brugstid for shelters. Den ene minister efter den anden har set, rost og beundret det, men der bliver ikke købt tilstrækkeligt, når man ser på behovene.
Hvor nder vi systemfejlen, som kan rette det?
- Vi er i Danmark en stormagt på bistandsområdet, siger Torben Holm Larsen, men vi gør i sammenligning med andre lande ikke ret meget for at pengene kommer virksomhederne herhjemme til gode. Her falder Trine Sig ind: Jo, en række store virksomheder har adgang til partner- skabsprogrammer – det er de små og mellemstore virksomheder, som reelt er udelukket af systemet. Det burde der rettes op på.

FN ́s 17 verdensmål for en bærdygtig udvikling
Mål 1: Afskaf fattigdom
Mål 2: Stop sult
Mål 3: Sundhed og trivsel
Mål 4: Kvalitetsuddannelse
Mål 5: Ligestilling mellem kønnene Mål 6: Rent vand og sanitet
Mål 7: Bæredygtig energi
Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur
Mål 10: Mindre ulighed
Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Mål 13: Klima-indsats
Mål 14: Livet i havet
Mål 15: Livet på land
Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner Mål 17: Partnerskaber for handling
Læs mere om de enkelte målsætninger her: www.verdensmaalene.dk

Om Real Relief Danmark:
Grundlagt: 2013
Selskabsform: ApS
Produkter: Genandvendeligt hygienebind, SafepadTM. Antimikrobiel vaskeklud, Magic Towel. Flygtningeshelter, Lifeshelter. Insecticid behandlet myggenet, Duranet. Andre nødhjælps- og udviklingsrelaterede produkter indenfor kategorien NFI (Non-food items)
Antal ansatte: 9
Direktion: Trine Angeline Sig, Torben Holm Larsen Adresse: Esbjergvej 16A, 6000 Kolding.
Mere info: www.realreliefway.com
eller ved at kontakt:
Real Relief ́s direktør, Torben Holm Larsen på thl@real- reliefway.com eller mob + 45 2825 2500 eller
Real Relief ́s direktør, Trine Angeline Sig på ts@realreli- efway.com eller mob .: +45 2826 2600
www.facebook.com/realreliefway www.twitter.com/realreliefway www.linkedin.com/company/real-relief plus.google.com/+realreliefway www.youtube.com/c/realreliefway www.instagram.com/lifeshelter

Nyhed fra


Team EC
[javascript protected email address]
Toldbodgade 39
1253 København K
Tlf.:
CVR-nr: 31866227
Branche: Administrationsservice, kontorservice og anden forretningsservice

Nyheder