I henhold til den nye lov om beskyttelse af personlige oplysninger gør vi dig opmærksom på at denne side benytter sig af cookies for at optimere din brugeroplevelse. Du skal trykke OK for at acceptere brug af cookies. OK

Log ind

Glemt password

Valuta

ØVRIG FINANS

vejr

Annonce

De grå synger - Bedste gaveidé

07-03-2019

De grå synger – Bedste gaveidé

Hvad giver man dem, der har alt? Man giver dem det, de ikke ved de mangler!
Der er ikke noget, der kan kalde svundne minder frem, som de sange, man er vokset op med i sin barndom eller tidlige ungdom. Der kommer 2 sangbøger og CD’er fra hvert årti efterhånden som de, der har dem som barndomsminder, bliver “grå”. Indtil nu er der udkommet:


• Bind 1 og 2, der indeholder 50’erns schlagere og
• Bind 3 og 4, der indeholder 60’ernes Dansktopsange.

Der er nodesamling bag i alle sangbøgerne, og der udgives en CD med akkompagnementsmusik til hver bog.
Gratis forsendelse
Rabat ved samlet køb - Kontakt forlaget


Fra idé til virkelighed
Aksel Blåbjerg var gennem hele 90‘erne i den situation, at han arbejdede både i Danmark og Portugal, og ret ofte måtte køre frem og tilbage, da han skulle slæbe en masse ting med sig. En tur på 3.750 km hver vej kan godt blive lidt ensformig. Da han samtidigt erfarede, at man ikke falder i søvn, hvis bare man synger højt nok, brugte han tiden til at trævle sine erindringer om barndommens Giro 413-sange op. Det er fantastisk hvor meget man egentlig kan huske, når man først får fat i en enkelt line eller melodi. Han begyndte at skrive dem ned, selvom de var ufærdige og ukorrekte, og hans lille sanghæfte vakte stor glæde, når han havde det med til fester og sammenkomster.

Da han blev folkepensionist fik han den idé at udgive en sangbog. Da han ikke rigtigt kunne finde nogen, der ville være med, startede han sit eget forlag. I en lang periode sad han på Statsbiblioteket og så gamle Tempo-blade fra 50‘erne for at få en komplet samling af sange og for at korrigere teksterne. Han havde efterhånden samlet over 200 egnede sange, så nu var problemet at få valgt de rigtige. Han kunne være bange for selv at have en tilbøjelighed til at vælge dem med, som han havde fundet med størst besvær, og som ingen andre end ham kunne have fundet. Derfor valgte han at invitere en gruppe jævnaldrene gæster til ost og rødvin, hvorefter de sang af livets lyst og stemte om, hvilke sange, der skulle med. Det var helt tydeligt de såkaldte “schlagere”, der blev valgt, og ret hurtigt havde han derfor indholdet til sin sangbog.

Han anede dengang ikke, hvor store problemer han stod overfor, da han skulle finde rettighedshaverne for at få deres tilladelse til trykning af sangene. Mange af de gamle musikforlag eksisterede ikke længere. Nogle var lagt sammen med andre og andre rettigheder var solgt i bundter - både til danske og udenlandske musikforlag.

Rettighederne til Roald Als’ forsidetegning købte han af Politikken, der på De Små Synger’s 50 års fødselsdag havde gjort sig morsom over, at de oprindelige læsere nu var blevet 50 år ældre og nu indeholdt den sange som “Den lille Ole med paradentosen” og “Se den grå stær” osv. Den morsomme tegning skulle senere vise sig at få stor betydning for sangbogens succes.

Den 3. december 2010 udkom De Grå Synger i 1000 eksemplarer, som allerede blev udsolgt på udgivelsesdagen, og siden er der trykt over 50.000 eksemplarer, og bogen har flere gange været på bestsellerlisten. I det sidste oplag er der en nodesamling med til sangene.

Der er 1.350.000 danskere over 50 år. Det er samtidigt den mest købedygtige gruppe i Danmark. Problemet er blot, at det er svært at sælge noget til dem, fordi de allerede har det, de behøver, med mindre man finder noget, de ikke ved, at de mangler.

Det er det, “De Grå Synger” har gjort. Der er ingen, der ikke elsker de sange, som de hørte i radioens Giro 413, da de var barn, og sangene vækker svundne minder frem. Deres børn og børnebørn, som går og vrider hjernen for at finde på en gaveidé til de ældre, har taget mod muligheden med kyshånd.

De Grå Synger for fuld musik
I september 2011 udgav han en dobbelt CD med akkompagnementsmusik indspillet af Chris Therkelsen. Ældreinstitutioner har købt “De Grå Synger” i stort tal. De ældre bliver til stadighed yngre - forstået på den måde, at de fra en yngre tid. De sangbøger, Højskolesangbogen og Seniorsangbogen, som man normalt finder på ældreinstitutioner, dækker ikke det behov, som “De Grå Synger” gør. Den genopliver nemlig barndommen og de unge år. Selv demente, som ikke kan huske ret meget, kan huske hver eneste sang, de har hørt som børn. Det er da også fra institutionerne, at ønsket om at få sat musik til sangene er kommet.

Sangbogen og musikken som terapi
Randi Frederiksen Møller, Tangshave Plejecenter i Nordborgskriver således: "Hej. En solstrålehistorie. Din CD er bare en stor succes i vores dementafdeling. Beboerne sidder og synger med og vi personale får nynnet og stemningen er i top. En af vore beboere er begyndt at komme ud pga af musikken :0). Der er kommet mere liv. Det er så fedt."

Sangbøgerne, for der er indtil nu kommet 4 bøger, der dækker 50’erne og 60’erne, indeholder netop de schlagere, som de ældre hørte i deres barndom. Demente, som synes uden erindring om deres tidligere liv, begynder umiddelbart at synge med på sangene, når musikken spiller.

Det fik ham til at besøge Erindringslejligheden i Den Gamle By i Aarhus. Der har man indrettet en ejendom, der i alle detaljer er indrettet som i 50‘erne. På førstesalen er der en lejlighed, der ligesom opgangen er indrettet nøjagtigt som dengang. Ikke blot møbler og gardiner, men også alle nibsgenstande, husgeråd, ugeblade grammofonplader, dufte m.v. er som det var i halvtredserne.

Der er tilknyttet et personale, som fungerer i den tids roller som de der beboer lejligheden, og som er udvalgt efter deres særlige evne til at omgås det publikum, der kommer i lejligheden.

Lejligheden er nemlig ikke tilgængelig for det almindelige publikum i museeumsbyen. Den er specielt indrettet for demnte, fortæller Henning Lindberg fra Den Gamle By, som er idémanden bag projektet.

Når de demente kommer ind i opgangen starter disskutionen om rimeligheden i at radioforhandlerens søn har lov til at stille sin sæbekassebil under trappen. På trappen står der en spand med varmt sæbevand, som er efterladt for en stund. Når man ringer på døren kommer husmoderen ud med forklæde og udbryder: “Ja’men kommer i allerede nu”, medens hun tørrer hænderne af i forklædet, under hvilket hun har tøj på som i tidsperioden. “Jamen kom da indenfor” og den halve snes gæster går ind i lejligheden, hvor hun viser dem, hvor toilettet er, hvis nogen efter den lange rejse skulle have brug herfor. Der hænger en rulle af de brune toiletpapir ved siden af “træk-og-slippet, og der dufter af det stykke Lux håndsæbe, der ligger ved håndvasken. I køkkenet fløjter kedlen hidsigt og man går ud i et køkken, hvor der naturligvis kun er koldt vand, blå-emalieret sæbeskål gasblus og andet fra perioden. Selv i skabene og skufferne er der ting, som er taget fra 50-ernes hverdag. Gæsterne bliver vist ind i soveværelset for at lægge overtøjet på sengen. Som overalt i lejligeheden er alt hvad man ser liggende fremme og i skuffer og skabe således som man kunne forestille sig det fra dengang.

Der er dækket kaffebord i stuen og der bliver spillet musik på den gamle radiogrammofon. Efter kaffen søger man ind i den pæne stue til passiar og fælles underholdning. Der er et klaver og sangbøger, så man kan få en hyggelig eftermiddag.

Demente er ofte ensomme og fortabte, fordi de ikke oplever eller opleves at have nogen identitet, da de ikke repræsentere nogen erindring eller historie. Det er ikke fordi deres erindringer om fortiden ikke eksistere, men de har ingen adgang til den.

Henning Lindberg fortæller om de fantastiske oplevelser han har haft med de gæster, der har været i lejligheden. Næsten alle demente vil under deres besøg støde på genstande eller begivenheder, der åbner for deres erindringer.

Især musikken får dem til at snakke og fortælle. De synger alle med og kan bagefter dele de erindringer, de har fra den tid. Et par ældre herrer, som i lang tid havde siddet på plejehjemmets gang få meter fra hinanden uden nogensinde at have talt sammen begyndte at udveksle erfaringer og fandt ud af, at de havde gået på samme landbrugsskole samtidigt.

Det er utroligt, som de demente lever sig ind i rollen. Kaffeselskabet varer i flere timer og de demente snakker og morer sig og man må til sidst undskyldene forklare dem, at man har en aftale om aftenen, for at kunne få dem ud af døren igen.

De dementes fremtræder fuldstændig anderledes, end de gør i de fremmede og ofte institutionsagtige omgivelser, der på plejeinstitutioner, hvor pårørende har sørget for, at de får de pæneste og nyeste ting med sig i deres plejebolig, i stedet for den skårede kop og de slidte ting, som kan genskabe deres erindringer.

Pensionisttilværelsen er fortjent og skal beskyttes
Han er utrolig glad for at være pensionist, så det største problem, da han skulle beslutte sig for at lave forlaget, var, at han nu igen skulle til at være bundet tidsmæssigt.” siger Aksel Blaabjerg. Han har gennem det meste af livet været meget fraværende med det arbejde, han har valgt. Nu vil han gerne fortsætte med at nyde tilværelsen med mere tid til familie, oplevelsesrejser, golfspil og andre interesser. Den frihed har han ikke tænkt mig at opgive.

Da han efter 2 år som pensionist valgte at starte sit eget forlag, skulle det derfor være således, at han stadigvæk kunne nyde sit otium og samtidigt kunne forsøde pensionisttilværelsen med en ekstra indtægt. Virksomheden er pakket sammen som en enhed, og rummer alene bogen “De Grå Synger” og afledte produkter, som f.eks. CD'er.

Ud over sangbøger fra 50’erne og 60’erne skal der også for hvert af årtierne 70'erne og 80’erne laves sangbøger med den tids topmelodier, men de skal først komme, når målgruppen er gamle nok til at være pensionister og have sangene som deres barndomserindringer. Han regner med at kunne nå at lave alle bøgerne, medens han stadigvæk er rask og åndsfrisk men da han er 75 år, er det ikke sikkert, at det bliver ham, der udgiver dem.

Bortset fra denne opgave skal alle opgaver out sources. Trykkeriet står for produktionen, DBK med Bogportalen står for lagerfaciliteter, ordremodtagelse, ekspedition, og fakturering. En agent sørger for betjening af boghandlerne. Køber man bøger på hjemmesiden linkes der direkte til en internetboghandel, der sender og fakturerer bestillingerne. Et revisionsfirmaet står for hele administrationen af virksomheden. Aksel Blaabjerg har således skabt en virksomhed, hvor han kun skal varetage den innovative del, som kan klares med nutidens avancerede mobiltelefon med mail- og internetfunktioner – uanset hvor i verden, han måtte befinde sig.

Der er ingen stilstandsudgifter bortset fra telefonregningen. Alle udgifter er et beløb pr solgt bog, således at der ikke kommer økonomiske overraskelser.

Der er en trio af glade musikkere, der har spurgt om tilladelse til at bruge navnet “De grå synger”. Det har han da intet imod. De tager rundt og reklamere for ham når de laver koncerter


Der er lavet en manual til drift af virksomheden, så den let kan overdrages til andre. I hans alder er man jo nødt til at tage højde for, at man kan blive syg, dement eller værre, og så skal virksomheden jo kunne fortsætte. Den har antageligt en levetid, der overgår min, så hvis ikke forlaget bliver solgt inden da, er et generationsskifte ikke noget problem. Han overdrager blot manualen.


Biografi:
Aksel Blaabjerg har for 10 år siden trukket sig tilbage som folkepensionist efter et spændende liv. Hans bedstefar var degn, hans far var degn og måske derfor blev han også selv skolelærer. Han valgte dog ansættelse ved fængselsvæsenet, hvor han beskæftigede sig med indsattes fritid og uddannelse. Senere blev han leder af Huset i Århus og derefter souschef på behandlingshjemmet Bøgholt og senere forstander på Ungdomshjemmet Vitskøl Kloster. Da han vist evner til at skabe turn arround processer på institutioner, blev han udlånt som leder til andre institutioner, og endte med den baggrund som managementkonsulent hos Dafolo. Sener startede han sammen med 2 kollegaer managementfirmaet KAALBYE. I 1990 rejste han til Portugal, hvor han i samarbejde med Fyns Amtskommune arbejde sammen med hospitalsministeren om udvikling af hospitalsvæsenet der. Det fik imidlertid en brat afslutning, da ministeren valgte at trække sig tilbage. Aksel Blaabjerg blev dog boende i Portugal, hvor han arbejdede med omstilling af et par store kommuner og Folkevognsfabrikken i Palmela, men for at holde brød på bordet måtte han fortsætte sit arbejde som konsulent i Danmark. I hele perioden måtte han derfor tage rejsen til Danmark et par gange hver måned. Han havde i den periode et mangeårigt samarbejde med managementfirmaet Ankerhus i Hinnerup. Efter at være kommet hjem fra Portugal, underviste Aksel Blaabjerg på Erhvervsakademiet i Randers frem til sit otium, men er nu igen erhvervsaktiv som selvstændig med Blaabjergs Forlag.

 

Nyhed fra

Blaabjergs Forlag ApS
[javascript protected email address]
StaldgĂĄrdsgade 5
8900 Randers
Tlf.: 31348455
CVR-nr: 34480680
Branche: Presse og forlag

Nyheder